Dansk X-99 Klubs nyheder.fra sin tur rundt om Fyn i Silverrudder 2022. Jeg har drømt om Silverrudder i mange år, og i år skulle det være. Jeg bor i København, så for mig er Silverrudder 3 gange Fyn rundt, i afstand. Jeg sejlede båden til Svendborg weekenden før og lagde båden i en temmelig tom havn. Jeg vendte tilbage til Svendborg onsdag, og til en temmelig fyldt havn. Torsdag blev bådene ved med at komme, og snakken gik. Vi diskuterede både, vejrudsigter og strategier. Vejrudsigten ændrede sig time for time, så til sidst blev vi enige om at drikke en øl og så vente med vejr og strategi til om fredagen. Fredag morgen var der frisk vind, men den skulle aftage, og den seneste vejrudsigt, lovede sydvestlig vind 6-8 ms. Jeg gjorde klar til genakker. Beretning fra formanden - DS Støttet træningsstævne, One Sails Cup for X-99 i Svanemøllebugten d. 25-26 juni 2022 7 både var samlet i Svanemøllehavnen tidligt lørdag morgen, og 37 sejlere og ca. 10 hjælpere var mødt ind i det nye festtelt til endnu et veltilrettelagt stævne. Dansk X-99 Klubs bestyrelse havde i år igen allieret sig med Sejlklubben Sundet, og denne gang var det One Sails’ Mads Christensen og hjælper, der skulle stå for coachingen. Der var inviteret X-99 sejlere fra hele landet, og vi fik således til at begynde med 10 tilmeldinger af både. Dog kneb det i ugen op til stævnet med antal gaster, så for at opnå mindst 5 personer på hver båd, måtte vi desværre skære tre både skåret fra. Til gengæld lykkedes det at blande besætninger rigtig godt over de to dage, så de fleste fik alsidig inspiration fra ”fremmede”. Der blev lært tips & tricks, og der blev skabt nye bekendtskaber på tværs af klassen.
Kære alle X-99 sejlere, Hermed en opdateret invitation til vores trænings-weekend. Der er ændret lidt i programmet, idet vi bl.a. har vedtaget, at vi afholder vores årlige Generalforsamling lørdag d. 25/6 kl. 19:00-20:30. Invitation og regnskab er rettidigt udsendt af vores kasserer i sidste uge. Vel mødt! An anden vigtig meddelelse til jer alle er, at Nemtilmeld åbenbart ikke er så nemt endda, og vi har erfaret at set-uppet med individuel skipper/båd- og gaste tilmelding ikke har virket efter hensigten, idet der på nuværende tidspunkt er tilmeldt 9 både, men kun 28 deltagere ialt. - Og på deltagerlisten kan man således ikke se, hvor mange både, der er tilmeldt, og pga. GDRP er det heller ikke alle deltagere, der fremgår. Kære alle deltagere, Der er nogle justeringer i forhold til den oprindeligt udsendte invitation i februar i år. Vi er 21 stk. X-99'ere tilmeldt årets sejlads, og det er på niveau med deltagerantallet for 2019. Mange tak for den store tilslutning, det er rart at se at COVID 19 ikke har reduceret interessen for dette store arrangement. Vi byder velkommen til tre tyske både. (Please translate this invitation update to german language via Google). Der er nogle justeringer i forhold til den oprindeligt udsendte invitation i februar i år. Bl.a. har vi udsat Generalforsamlingen til d. 25. juni, hvor vi afholder den DS støttede X-99 træningsweekend med OneSails og Sejlklubben Sundet i Svanemøllen (Se www.x99.dk). Herudover har vi justeret lidt på reglerne for deltagelse i DM ved Palby Fyn Cup og inkluderet en præmie oversigt. Igen i år er vi blevet støttet af rigtig mange gavmilde præmiesponsorer: OneSails, John Mast, Tempo Bådudstyr, Lynetten Bådservice, Hellers Marine, North Sails, Palby Marine
|
Kategorier
Alle
|